I foråret og årets første sommermåneder har vi haft tre dejlige dage i Marys have.
I maj legede vi med uld, som blev vasket efter forskellige metoder og siden spundet.
Herefter har vi haft to dejlige dage med plantefarvning. På den første farvedag, legede vi med de sarte røde farver og brugte bl.a. rabarber som bejdse. Der blev farvet i gasgruekedel og over bål. Der blev også brugt avokado sten og skal.
Der fremkom mange flotte sarte farver
I Juli gik vi i gang med Japansk Indigo. Mary havde taget frø af sidste års planter og sået dem i det tidlige forår. Nu stod der flere store planter klar til brug. Der kan anvendes to metoder til farvning med Japansk indigo, en varm og en kold metode. Vi brugte den kolde metode. Da det blev en varm dag, startede vi ud med at lave isterninger, og plukke bladene fra indigo planten. Til at farve 100 g uld til en let mellemblå farve brugte vi to gode håndfulde blade. Bladene blev blendet med koldt vand, isterninger og 1 tsk salt. Smoothien blev filtreret gennem en aflagt nylonstrømpe, hvorefter garnet kunne behandles med væsken. Når væsken var suget op i garnet blev det sat koldt i skyggen, 15 minutter garnet blev vendt og stod atter 15 minutter i skyggen. Herefter blev det skyllet i rigeligt koldt vand inden det blev hængt til tørre i skyggen. Skulle garnet være mørkere gav vi det en gang farvning mere. Man kan også vælge at overfarve tidligere plantefarvede garner. F.eks. havde Bodil noget plantefarvet brunt, som hun ikke havde fundet anvendelse for, det blev overfarvet med Japansk indigo og der kom en flot flaskegrøn farve frem. Ulla overfarvede noget lyst og mellemgråt uldgarn, som også tog pænt imod den blå farve. Vi brugte ubejdset garn til processen.
Medens vi farvede med japansk Indigo, havde vi sat tagrørsblomster over i gruekedlen. Da det var kogt godt igennem, blev badet siet og væsken hældt over i en slags termogryde, garnet lagt i, låget sat på, så holdt gryden på varmen uden at vi skulle bruge ild.
I gruekedlen var der nu gang i en gang lugtløs kamille, efter kogning af planterne, blev badet siet og vandet kom i en stor gryde, derefter garn og til slut på komfuret. Vi startede med ubejdset garn, men da vi syntes farverne på garnet blev for svage, tilsatte vi 10 g Alun/100 g garn. Det hjalp, herefter var der flotte klare farver, både på det naturfarvede og de grå garner.
Der var stadig garn til farvning, så vi skulle have gang i dagens sidste farvebad, valget faldt på at prøve bark fra frugttræer. Der blev skåret grene af et æbletræ, som blev befriet for blade, et tørret træstykke fra et blommetræ blev befriet for bark. Igen fik vi gang i gruekedlen. Plantesuppen var ikke så kraftig i farven, så vi valgte fra starten at komme 10 g Alun/100 g garn i gryden.
Tagrørs farvningen var også lidt bleg, Ulla valgte derfor at give garnet en ny omgang i farvebadet, denne gang tilsat Alun.
Dagen gik hurtigt, i august skal vi gøre det igen, der skal gang i den japanske indigo, men vi skal også have fat i andre planter, det kan være lyng, regnfang, frugttræs bark og måske svampe.