Tak til alle jer, der fandt vejen til Åbent Hus i vores vævestue, lørdag den 24.1.26.
Det var os en glæde, at kunne vise vores vævestue frem, til interesserede borgere fra Horsens og omegn og til vævere fra andre midtjyske vævekredse.
Det var dejligt med de mange interesserede spørgsmål, lige fra vævens funktion til det allermest nørdede væveri.
Skulle der være nogen, som stadig har spørgsmål er man altid velkommen til at tage kontakt til os. Kontakt
Vi er nu godt i gang med at forberede forårets aktiviteter. Til februar har vi et kursus i navnebroderi, i marts måned har vi generalforsamling og en UFO-aften. I uge 20 skal vi bemande Kuben på Søndergade i Horsens. Her vil vi vise nogle af vores væve og hvordan man bruger dem. Der vil også være små aktiviteter, som børn og voksne kan deltage i.
Vi glæder os til foråret og håber at se mange af jer igen, i forårstiden
Horsens Vævekreds holder åbent hus lørdag den 24.1.2026, i vores vævelokale på Ane Staunings vej 21 A, 8700 Horsens kl 10 – 14
Besøg Horsens Vævekreds og se væve i funktion.
Væven er ved at blive gjort klar til vævning
På vævene kan der fremstilles mange former for tekstil, som f. eks. viskestykker, plaider, beklædningtekstil og gulvløbere. På vores væve kan du se, hvorledes tekstil fremstilles i lille skala.
Kom og hør om det kreative foreningsliv. Få mere at vide om vores forskellige former for medlemskab eller kom på listen til prøv en væv.
Alle er velkomne, vi giver en kop kaffe eller the.
I gennem tiderne har det at kunne skabe beklædning været en nødvendighed. Væven er i den henseende et ældgammelt redskab. Der er påvist væve fra 6000 f.kr.
Før vævens opfindelse, er der brugt forskellige knude, flette og knytte teknikker til at fremstille stof til beklædninger.
Arbejdet med at fremstille beklædnings og husholds stoffer, var tidligere knyttet til de enkelte husholdninger, indtil industrialiseringen overtog.
Da det stadig var mere almindeligt, at de enkelte husholdninger havde deres egen fremstilling af stoffer, var det ikke ualmindeligt at overføre mønstre fra broderi til væv og strik og vise versa.
F.eks. kunne der væves stof til en nederdel, eller kjole med en fin bort forneden, med tilhørende strikket trøje.
Men også i dag kan inspirationen gå fra strik til væv, som f. eks. dette stykke stof, hvor væveren efter inspiration af Lærke Baggers strik, har vævet et stykke stof med forskellige farver og striber, tråde, der er løse ender.
Stoffet er vævet af rester af gode strikkegarner. Den videre rejse for stoffet er endnu ikke besluttet, men det kan omformes til en vest, en taske, kun fantasien og stoffets størrelse sætter grænser.
Vævning er alsidig, og oplagt til at bruge rester og genbrug af gode brugte tekstiler til et nyt liv.
I foråret og årets første sommermåneder har vi haft tre dejlige dage i Marys have.
I maj legede vi med uld, som blev vasket efter forskellige metoder og siden spundet.
Herefter har vi haft to dejlige dage med plantefarvning. På den første farvedag, legede vi med de sarte røde farver og brugte bl.a. rabarber som bejdse. Der blev farvet i gasgruekedel og over bål. Der blev også brugt avokado sten og skal.
Der fremkom mange flotte sarte farver
I Juli gik vi i gang med Japansk Indigo. Mary havde taget frø af sidste års planter og sået dem i det tidlige forår. Nu stod der flere store planter klar til brug. Der kan anvendes to metoder til farvning med Japansk indigo, en varm og en kold metode. Vi brugte den kolde metode. Da det blev en varm dag, startede vi ud med at lave isterninger, og plukke bladene fra indigo planten. Til at farve 100 g uld til en let mellemblå farve brugte vi to gode håndfulde blade. Bladene blev blendet med koldt vand, isterninger og 1 tsk salt. Smoothien blev filtreret gennem en aflagt nylonstrømpe, hvorefter garnet kunne behandles med væsken. Når væsken var suget op i garnet blev det sat koldt i skyggen, 15 minutter garnet blev vendt og stod atter 15 minutter i skyggen. Herefter blev det skyllet i rigeligt koldt vand inden det blev hængt til tørre i skyggen. Skulle garnet være mørkere gav vi det en gang farvning mere. Man kan også vælge at overfarve tidligere plantefarvede garner. F.eks. havde Bodil noget plantefarvet brunt, som hun ikke havde fundet anvendelse for, det blev overfarvet med Japansk indigo og der kom en flot flaskegrøn farve frem. Ulla overfarvede noget lyst og mellemgråt uldgarn, som også tog pænt imod den blå farve. Vi brugte ubejdset garn til processen.
Medens vi farvede med japansk Indigo, havde vi sat tagrørsblomster over i gruekedlen. Da det var kogt godt igennem, blev badet siet og væsken hældt over i en slags termogryde, garnet lagt i, låget sat på, så holdt gryden på varmen uden at vi skulle bruge ild.
I gruekedlen var der nu gang i en gang lugtløs kamille, efter kogning af planterne, blev badet siet og vandet kom i en stor gryde, derefter garn og til slut på komfuret. Vi startede med ubejdset garn, men da vi syntes farverne på garnet blev for svage, tilsatte vi 10 g Alun/100 g garn. Det hjalp, herefter var der flotte klare farver, både på det naturfarvede og de grå garner.
Der var stadig garn til farvning, så vi skulle have gang i dagens sidste farvebad, valget faldt på at prøve bark fra frugttræer. Der blev skåret grene af et æbletræ, som blev befriet for blade, et tørret træstykke fra et blommetræ blev befriet for bark. Igen fik vi gang i gruekedlen. Plantesuppen var ikke så kraftig i farven, så vi valgte fra starten at komme 10 g Alun/100 g garn i gryden.
Tagrørs farvningen var også lidt bleg, Ulla valgte derfor at give garnet en ny omgang i farvebadet, denne gang tilsat Alun.
Dagen gik hurtigt, i august skal vi gøre det igen, der skal gang i den japanske indigo, men vi skal også have fat i andre planter, det kan være lyng, regnfang, frugttræs bark og måske svampe.
Vi er nu godt inde i første halvdel af 2024. Der er gang i vævene, og hos flere er årets første trende blevet fyldt med islæt og klippet af. Idéer og erfaringer udveksles.
I januar havde vi et fantastisk foredrag med Ulrikka Mokdad, hvor vi blev opdateret i billedvævets udvikling. Et meget spændende foredrag, hvor vi blev bragt tilbage til de gamle grækere og Egyptere, hvorefter vi drog videre gennem vikingetiden, middelalderen til vor tid. Vi så billeder af gobeliner, med guld, magtsymboler og historie fortælling. Vi hørte om gobeliner som havde overlevet, trods krige og manglende viden om deres eksistens. Spændende hvad gamle tekstiler kan fortælle. Tak til Nordea Fonden for støtte.
I februar afholdt vi en UFO-aften, hvor vi mødtes i vævestuen, med nogle af vores ufærdige håndarbejdes projekter. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik en anden snak end på vores vævedage.
I marts havde vi kursus om kanter på tværs og langs. Kurset var et tilløbsstykke med deltagere fra flere andre væveforeninger. Winnie Poulsen strøede om sig med guldkorn, det må kunne ses på vores kanter og afslutninger fremover.
Vi blev kontaktet af Kirsten Graversen, som har været leder af Klædeskabet på industrimuseet, Horsens, efter foredraget med Ulrikka Mokdad. Kirsten var leder af et billedvævnings projekt på Silkeborg Daghøjskole i slutningen af sidste årtusinde https://arkiv.dk/vis/4235994. Her blev dagpengemodtagere tilbudt at modtage væveundervisning og var med til at væve vægtæpper, bl.a. et 30 meter langt tæppe, som beskrev Silkeborgs historie fra stenalderen til 1996. Tæppet blev vævet i samarbejde med et indkøbscenter i Silkeborg. Centeret eksistere ikke mere og tæppet er gemt i flyttekasser på Silkeborg museum.
I marts havde vi generalforsamling. Vi startede med fællesspisning, som er en dejlig tradition. Generalforsamlingen forløb i god ro og orden. Vi besluttede at nedsætte kontingentet for passive medlemmer til 100 kr / år. Som passivt medlem kan man komme på venteliste til en væveplads i vævestuen, deltage i foreningens kurser til medlemspris, komme i vævestuen på vævedage, deltage i generalforsamling uden stemmeret, deltage i vores medlemsarrangementer. Blive orienteret om nyheder.
