Uld begynder ved fåret, så der bliver snak om fåreracer. Snak om spindinger og om hvor fantastisk uld er at farve.
Sidst og allermest, hvordan ulden betere sig i væven, og hvordan vi efterbehandler, for at det kan være bedst muligt at anvende.
De, der har liggende uldstykker, der kommer direkte fra væven og som gerne vil give uldstykkerne en efterbehandling, tag dem med, så kan vi filte og presse noget sammen.
I gennem tiderne har det at kunne skabe beklædning været en nødvendighed. Væven er i den henseende et ældgammelt redskab. Der er påvist væve fra 6000 f.kr.
Før vævens opfindelse, er der brugt forskellige knude, flette og knytte teknikker til at fremstille stof til beklædninger.
Arbejdet med at fremstille beklædnings og husholds stoffer, var tidligere knyttet til de enkelte husholdninger, indtil industrialiseringen overtog.
Da det stadig var mere almindeligt, at de enkelte husholdninger havde deres egen fremstilling af stoffer, var det ikke ualmindeligt at overføre mønstre fra broderi til væv og strik og vise versa.
F.eks. kunne der væves stof til en nederdel, eller kjole med en fin bort forneden, med tilhørende strikket trøje.
Men også i dag kan inspirationen gå fra strik til væv, som f. eks. dette stykke stof, hvor væveren efter inspiration af Lærke Baggers strik, har vævet et stykke stof med forskellige farver og striber, tråde, der er løse ender.
Stoffet er vævet af rester af gode strikkegarner. Den videre rejse for stoffet er endnu ikke besluttet, men det kan omformes til en vest, en taske, kun fantasien og stoffets størrelse sætter grænser.
Vævning er alsidig, og oplagt til at bruge rester og genbrug af gode brugte tekstiler til et nyt liv.
I foråret og årets første sommermåneder har vi haft tre dejlige dage i Marys have.
I maj legede vi med uld, som blev vasket efter forskellige metoder og siden spundet.
Herefter har vi haft to dejlige dage med plantefarvning. På den første farvedag, legede vi med de sarte røde farver og brugte bl.a. rabarber som bejdse. Der blev farvet i gasgruekedel og over bål. Der blev også brugt avokado sten og skal.
Der fremkom mange flotte sarte farver
I Juli gik vi i gang med Japansk Indigo. Mary havde taget frø af sidste års planter og sået dem i det tidlige forår. Nu stod der flere store planter klar til brug. Der kan anvendes to metoder til farvning med Japansk indigo, en varm og en kold metode. Vi brugte den kolde metode. Da det blev en varm dag, startede vi ud med at lave isterninger, og plukke bladene fra indigo planten. Til at farve 100 g uld til en let mellemblå farve brugte vi to gode håndfulde blade. Bladene blev blendet med koldt vand, isterninger og 1 tsk salt. Smoothien blev filtreret gennem en aflagt nylonstrømpe, hvorefter garnet kunne behandles med væsken. Når væsken var suget op i garnet blev det sat koldt i skyggen, 15 minutter garnet blev vendt og stod atter 15 minutter i skyggen. Herefter blev det skyllet i rigeligt koldt vand inden det blev hængt til tørre i skyggen. Skulle garnet være mørkere gav vi det en gang farvning mere. Man kan også vælge at overfarve tidligere plantefarvede garner. F.eks. havde Bodil noget plantefarvet brunt, som hun ikke havde fundet anvendelse for, det blev overfarvet med Japansk indigo og der kom en flot flaskegrøn farve frem. Ulla overfarvede noget lyst og mellemgråt uldgarn, som også tog pænt imod den blå farve. Vi brugte ubejdset garn til processen.
Medens vi farvede med japansk Indigo, havde vi sat tagrørsblomster over i gruekedlen. Da det var kogt godt igennem, blev badet siet og væsken hældt over i en slags termogryde, garnet lagt i, låget sat på, så holdt gryden på varmen uden at vi skulle bruge ild.
I gruekedlen var der nu gang i en gang lugtløs kamille, efter kogning af planterne, blev badet siet og vandet kom i en stor gryde, derefter garn og til slut på komfuret. Vi startede med ubejdset garn, men da vi syntes farverne på garnet blev for svage, tilsatte vi 10 g Alun/100 g garn. Det hjalp, herefter var der flotte klare farver, både på det naturfarvede og de grå garner.
Der var stadig garn til farvning, så vi skulle have gang i dagens sidste farvebad, valget faldt på at prøve bark fra frugttræer. Der blev skåret grene af et æbletræ, som blev befriet for blade, et tørret træstykke fra et blommetræ blev befriet for bark. Igen fik vi gang i gruekedlen. Plantesuppen var ikke så kraftig i farven, så vi valgte fra starten at komme 10 g Alun/100 g garn i gryden.
Tagrørs farvningen var også lidt bleg, Ulla valgte derfor at give garnet en ny omgang i farvebadet, denne gang tilsat Alun.
Dagen gik hurtigt, i august skal vi gøre det igen, der skal gang i den japanske indigo, men vi skal også have fat i andre planter, det kan være lyng, regnfang, frugttræs bark og måske svampe.
Vi nærmer os sommerferien, men inden vi siger god ferie til hinanden, holder vi en medlemsdag den 18.6.24 for aktive og passive medlemmer. Vi starter med en opfriskning af bindingstegning til væveprojekter, derefter fælles frokost og sluttelig medlemsmøde.
Den 22.6.24 åbner Mary sin have for dem, der har lyst til at plantefarve med forsommerens planter. I eftersommeren, dato endnu ikke fastlagt, er planen at Mary igen åbner haven til plantefarvning, denne gang med sensommerens planter.
Mange væve er ved at blive tømt for forårets vævninger, så de er klar til efterårets projekter. Nogle af forårets sysler ses nedenfor.
Sofapude, islæt i hør og uld
Sjal, der skal bruges i forbindelse med aktivitet på Hollandsk jernalder museum. Ulden er spundet af en søster i Holland og sjalet er vævet af en anden søster i Danmark
Fem dejlige viskerstykker. Vævet i Cottonline 22/2.
Er du interesseret i at høre mere om vævning, kan du møde os hver tirsdag på Ane Staunings vej 21 A, Horsens. Du kan få et passivt medlemskab for 100 kr./år. Et passivt medlemskab giver mulighed for deltagelse i vores kurser og sociale arrangementer på lige fod med de aktive medlemmer.
Vi er nu godt inde i første halvdel af 2024. Der er gang i vævene, og hos flere er årets første trende blevet fyldt med islæt og klippet af. Idéer og erfaringer udveksles.
I januar havde vi et fantastisk foredrag med Ulrikka Mokdad, hvor vi blev opdateret i billedvævets udvikling. Et meget spændende foredrag, hvor vi blev bragt tilbage til de gamle grækere og Egyptere, hvorefter vi drog videre gennem vikingetiden, middelalderen til vor tid. Vi så billeder af gobeliner, med guld, magtsymboler og historie fortælling. Vi hørte om gobeliner som havde overlevet, trods krige og manglende viden om deres eksistens. Spændende hvad gamle tekstiler kan fortælle. Tak til Nordea Fonden for støtte.
I februar afholdt vi en UFO-aften, hvor vi mødtes i vævestuen, med nogle af vores ufærdige håndarbejdes projekter. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik en anden snak end på vores vævedage.
I marts havde vi kursus om kanter på tværs og langs. Kurset var et tilløbsstykke med deltagere fra flere andre væveforeninger. Winnie Poulsen strøede om sig med guldkorn, det må kunne ses på vores kanter og afslutninger fremover.
Vi blev kontaktet af Kirsten Graversen, som har været leder af Klædeskabet på industrimuseet, Horsens, efter foredraget med Ulrikka Mokdad. Kirsten var leder af et billedvævnings projekt på Silkeborg Daghøjskole i slutningen af sidste årtusinde https://arkiv.dk/vis/4235994. Her blev dagpengemodtagere tilbudt at modtage væveundervisning og var med til at væve vægtæpper, bl.a. et 30 meter langt tæppe, som beskrev Silkeborgs historie fra stenalderen til 1996. Tæppet blev vævet i samarbejde med et indkøbscenter i Silkeborg. Centeret eksistere ikke mere og tæppet er gemt i flyttekasser på Silkeborg museum.
I marts havde vi generalforsamling. Vi startede med fællesspisning, som er en dejlig tradition. Generalforsamlingen forløb i god ro og orden. Vi besluttede at nedsætte kontingentet for passive medlemmer til 100 kr / år. Som passivt medlem kan man komme på venteliste til en væveplads i vævestuen, deltage i foreningens kurser til medlemspris, komme i vævestuen på vævedage, deltage i generalforsamling uden stemmeret, deltage i vores medlemsarrangementer. Blive orienteret om nyheder.
2024 er begyndt, Dronningen har valgt at abdicere, mon ikke det er med en tanke om at der skal blive mere tid til fordybelse i det kreative.
Vi i Horsens vævekreds tager udfordringen fra Dronningen op. Vi fortsætter med at væve og udvikle. På vores store fællesvæv er der sat 20 meter trend op, til viskestykker. Vi valgt en opsætning fra Väv-magasinet, Väv 4 2022, Prickig handduk i varpmønstrad tuskaft.
En opsætning, som har givet lidt udfordring til alle, de mest øvede har søllet og bundet op, de mindre øvede holder nu tungen lige i munden, når der skal trampes.
På vores lille fællesvæv, har vi sat op til nogle små poser i dobbeltvæv og når dette projekt er færdig, vil vi sætte op til væveprøver. Vores plan er at væve tekstilprøver ud fra det lille kompendium, vi købte af Benedicthe Harder.
På vores “egne” væve er der gang i mange forskellige projekter, der væves karklude, grydelapper, viskestykker, tæpper, siddeunderlag, løbere og puder.
I løbet af 2024 har vi også planlagt foredrag med Ulrikka Mokdad Billedvævningens historie, en Ufo-aften, kursus med Winnie Poulsen Kalender og generalforsamling.
Foredraget med Urikka Mokdad foregår i mødelokalet ved Horsens Bibliotek, mandag den 29.1.2024 kl 19.30.
Ufoaften den 7.2.2024, kl 19 i vævelokalet på Ane Staunings vej, alle interesserede er velkomne.
Generalforsamling den 7.3.2024, tid og dagsorden følger, alle medlemmer kan deltage, passive uden stemmeret.
Husk at vi væver hver tirsdag fra kl. 10 – 14.30 og torsdag aften fra kl 19-21. Kom og besøg os.
Vores foredrag med Inge-Lise og Flemming Bau blev afviklet i mødelokalet, som ligger ved Horsens Bibliotek. Det var en interessant aften, hvor vi blev introduceret til Kirkeåret, med farver, messehagler og antependier. Et imponerende arbejde de to har lagt i fremstillingen af kirketekstiler i snart 50 år.
Der er mange kirker, som er interessante udflugtsmål, for væveinteresserede.
Vi planlægger med at afvikle endnu et foredrag, det bliver den 29.1.24, i mødelokalet ved Horsens Bibliotek.
Foredragsholder antropolog og væver Ulrikka Mokdad.
Den 18.11.23, holder vi åbent hus på Ane Staunings vej 21A, kl 10 – 15. Kom og besøg os, se vævene i gang, prøv en væv, få en vævesnak. Hør om hvad du kan få som medlem eller passivt medlem. Vi har kaffe og the på kanden. Alle er velkommen.
