2023 er kommet godt i gang og det er vævene i vores vævelokale også. Vi begyndte året med brud på et fjernvarmerør, som gjorde at noget af gulvet måtte op. Vævene måtte skubbes sammen.
Da skaden var udbedret, benyttede vi os af, at vævene var flyttet rundt, til at flytte mere rundt, så vi kunne udnytte pladsen bedre. Resultatet er blevet et dejligt lyst og overskueligt vævelokale og et garn rum, som kan bruges som et lille kontor, møderum.
Vi mødes fast hver tirsdag fra kl 10 og så længe vi vil. Hver torsdag aften fra kl 18.30. Interesserede er velkomne til at besøge os.
Vi er nu i gang med at planlægge forårets program. Den 9.3.23 har vi generalforsamling, i vævelokalet kl 19.
Der er planlagt et par kurser i løbet af foråret, den 22.4, skal vi lære noget om weavepoint af Pernille Markholm, dette kursus er fuldtegnet. Den 13.5.23 har vi planlagt et kursus med Benedicte Harder, emnet er vævet tekstil.
Vi vil også holde nogle medlemsaftener i løbet af foråret, hvor vi bla.a andet planlægger med at få Karen Noe, fra Uldum, til at give os indblik i hendes store viden om garner.
Vi er åbne for at vores lokaler kan bruges til andre håndarbejdes emner, og vi modtager gerne henvendelser med ideer til åbne caféer.