Vævning og strik, strik og vævning

I gennem tiderne har det at kunne skabe beklædning været en nødvendighed. Væven er i den henseende et ældgammelt redskab. Der er påvist væve fra 6000 f.kr.

Før vævens opfindelse, er der brugt forskellige knude, flette og knytte teknikker til at fremstille stof til beklædninger.

Arbejdet med at fremstille beklædnings og husholds stoffer, var tidligere knyttet til de enkelte husholdninger, indtil industrialiseringen overtog.

Da det stadig var mere almindeligt, at de enkelte husholdninger havde deres egen fremstilling af stoffer, var det ikke ualmindeligt at overføre mønstre fra broderi til væv og strik og vise versa.

Billedet er fra Bogen: Johanna Brunsson Pionjär inom svensk vävkonst. 1982

F.eks. kunne der væves stof til en nederdel, eller kjole med en fin bort forneden, med tilhørende strikket trøje.

Men også i dag kan inspirationen gå fra strik til væv, som f. eks. dette stykke stof, hvor væveren efter inspiration af Lærke Baggers strik, har vævet et stykke stof med forskellige farver og striber, tråde, der er løse ender.

Stoffet er vævet af rester af gode strikkegarner. Den videre rejse for stoffet er endnu ikke besluttet, men det kan omformes til en vest, en taske, kun fantasien og stoffets størrelse sætter grænser.

Vævning er alsidig, og oplagt til at bruge rester og genbrug af gode brugte tekstiler til et nyt liv.

Vil du vide mere om vævning, findes der mange vævekredse i Danmark, tag kontakt. https://www.facebook.com/groups/444958547296022/?ref=share&mibextid=K35XfP&rdid=ELSjnXnwUrisqYAU&share_url=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fshare%2Fg%2F18fGSTajTc%2F%3Fmibextid%3DK35XfP

Horsens Vævekreds indbyder til UFO – AFTEN

Kom og vær med til at udrydde dine UFO’er. Vi gentager succesen

14.11.24. UFO-aften, kl. 19 i vævelokalet, Ane Staunings vej 21A, 8700 Horsens.

Mange kender til at have UFærdige Objekter liggende i skuffer og skabe. Strikketøjet, broderiet der er gået i stå. Kjolen der skal lægges op, strømpen der skal stoppes og sådan kan vi blive ved.

Vi vil på UFO-aftenen samles omkring vores UFO’er, så vi fællesskab kan komme videre. Skulle der være nogen, der trænger til lidt hjælp, det være sig idéer til at komme videre eller hjælp til at forstå strikkeopskriften, kan vi hjælpe hinanden.

Vi har borde og stole, men ingen symaskine eller strygejern

Alle er velkommen, medlemmer af vævekredsen og ikke medlemmer. Er du hjemmevæver, eller uden UFO’er og har lyst til at se vores lokaler, så tag det håndarbejde du har gang i med. Ingen tilmelding, men spørgsmål kan besvares på 41442886.

Vi giver en kop kaffe eller the.

Sommeren står for døren

Vi nærmer os sommerferien, men inden vi siger god ferie til hinanden, holder vi en medlemsdag den 18.6.24 for aktive og passive medlemmer. Vi starter med en opfriskning af bindingstegning til væveprojekter, derefter fælles frokost og sluttelig medlemsmøde.

Den 22.6.24 åbner Mary sin have for dem, der har lyst til at plantefarve med forsommerens planter. I eftersommeren, dato endnu ikke fastlagt, er planen at Mary igen åbner haven til plantefarvning, denne gang med sensommerens planter.

Mange væve er ved at blive tømt for forårets vævninger, så de er klar til efterårets projekter. Nogle af forårets sysler ses nedenfor.

Sofapude, islæt i hør og uld
Jernalder sjal
Sjal, der skal bruges i forbindelse med aktivitet på Hollandsk jernalder museum. Ulden er spundet af en søster i Holland og sjalet er vævet af en anden søster i Danmark
Fem dejlige viskerstykker. Vævet i Cottonline 22/2.

Er du interesseret i at høre mere om vævning, kan du møde os hver tirsdag på Ane Staunings vej 21 A, Horsens. Du kan få et passivt medlemskab for 100 kr./år. Et passivt medlemskab giver mulighed for deltagelse i vores kurser og sociale arrangementer på lige fod med de aktive medlemmer.

Vævesæsonen er godt i gang

Vi er nu godt inde i første halvdel af 2024. Der er gang i vævene, og hos flere er årets første trende blevet fyldt med islæt og klippet af. Idéer og erfaringer udveksles.

I januar havde vi et fantastisk foredrag med Ulrikka Mokdad, hvor vi blev opdateret i billedvævets udvikling. Et meget spændende foredrag, hvor vi blev bragt tilbage til de gamle grækere og Egyptere, hvorefter vi drog videre gennem vikingetiden, middelalderen til vor tid. Vi så billeder af gobeliner, med guld, magtsymboler og historie fortælling. Vi hørte om gobeliner som havde overlevet, trods krige og manglende viden om deres eksistens. Spændende hvad gamle tekstiler kan fortælle. Tak til Nordea Fonden for støtte.

Uddrag af et vikingeskib fra Överhogdalgobelinerne https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%96verhogdalgobelinerne

I februar afholdt vi en UFO-aften, hvor vi mødtes i vævestuen, med nogle af vores ufærdige håndarbejdes projekter. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik en anden snak end på vores vævedage.

I marts havde vi kursus om kanter på tværs og langs. Kurset var et tilløbsstykke med deltagere fra flere andre væveforeninger. Winnie Poulsen strøede om sig med guldkorn, det må kunne ses på vores kanter og afslutninger fremover.

Vi blev kontaktet af Kirsten Graversen, som har været leder af Klædeskabet på industrimuseet, Horsens, efter foredraget med Ulrikka Mokdad. Kirsten var leder af et billedvævnings projekt på Silkeborg Daghøjskole i slutningen af sidste årtusinde https://arkiv.dk/vis/4235994. Her blev dagpengemodtagere tilbudt at modtage væveundervisning og var med til at væve vægtæpper, bl.a. et 30 meter langt tæppe, som beskrev Silkeborgs historie fra stenalderen til 1996. Tæppet blev vævet i samarbejde med et indkøbscenter i Silkeborg. Centeret eksistere ikke mere og tæppet er gemt i flyttekasser på Silkeborg museum.

I marts havde vi generalforsamling. Vi startede med fællesspisning, som er en dejlig tradition. Generalforsamlingen forløb i god ro og orden. Vi besluttede at nedsætte kontingentet for passive medlemmer til 100 kr / år. Som passivt medlem kan man komme på venteliste til en væveplads i vævestuen, deltage i foreningens kurser til medlemspris, komme i vævestuen på vævedage, deltage i generalforsamling uden stemmeret, deltage i vores medlemsarrangementer. Blive orienteret om nyheder.

Gulvløber med trend i fiskegarn, islæt tæppeuld

Godt Nytår

2024 er begyndt, Dronningen har valgt at abdicere, mon ikke det er med en tanke om at der skal blive mere tid til fordybelse i det kreative.

Vi i Horsens vævekreds tager udfordringen fra Dronningen op. Vi fortsætter med at væve og udvikle. På vores store fællesvæv er der sat 20 meter trend op, til viskestykker. Vi valgt en opsætning fra Väv-magasinet, Väv 4 2022, Prickig handduk i varpmønstrad tuskaft.

En opsætning, som har givet lidt udfordring til alle, de mest øvede har søllet og bundet op, de mindre øvede holder nu tungen lige i munden, når der skal trampes.

På vores lille fællesvæv, har vi sat op til nogle små poser i dobbeltvæv og når dette projekt er færdig, vil vi sætte op til væveprøver. Vores plan er at væve tekstilprøver ud fra det lille kompendium, vi købte af Benedicthe Harder.

På vores “egne” væve er der gang i mange forskellige projekter, der væves karklude, grydelapper, viskestykker, tæpper, siddeunderlag, løbere og puder.

I løbet af 2024 har vi også planlagt foredrag med Ulrikka Mokdad Billedvævningens historie, en Ufo-aften, kursus med Winnie Poulsen Kalender og generalforsamling.

Foredraget med Urikka Mokdad foregår i mødelokalet ved Horsens Bibliotek, mandag den 29.1.2024 kl 19.30.

Ufoaften den 7.2.2024, kl 19 i vævelokalet på Ane Staunings vej, alle interesserede er velkomne.

Generalforsamling den 7.3.2024, tid og dagsorden følger, alle medlemmer kan deltage, passive uden stemmeret.

Husk at vi væver hver tirsdag fra kl. 10 – 14.30 og torsdag aften fra kl 19-21. Kom og besøg os.