Vedtægter for Horsens Vævekreds

§ 1 Foreningens navn
Foreningens navn er Horsens Vævekreds, med hjemsted i Horsens kommune.
§ 2 Landsforbund
Foreningen er medlem af Landsforbundet Fora
§ 3 Formål
Foreningens formål er at fremme og udvikle en folkeoplysning, der er relevant og vigtig for den enkelte og for fællesskabet
Horsens Vævekreds har til formål af udbrede kendskabet til og fremme forståelsen for det tekstile håndværk, især vævning, hvilket gøres gennem erhvervelse af ny viden ved eksterne undervisere og ekskursioner, samt gensidig inspiration for her igennem at holde et gammelt håndværk i hævd.
§ 4 Virksomhed
Formålet søges opnået gennem folkeoplysende kurser og andre former for folkeoplysende aktivitet, herunder debatter og udstillinger inden for relevante fag og emner
§ 5 Medlemmer
Alle kan blive medlemmer af foreningen, såfremt de kan tilslutte sig formålet.
For at blive optaget på vævekredsens venteliste til en væveplads, skal man være passiv medlem af vævekredsen.
Medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens økonomi
§ 6 Generalforsamling
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes normalt i perioden 15. februar til 15. marts og indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelsen skal ske skriftligt og med dagsorden indeholdende mindst følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Formandens beretning.
  3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab.
  4. Fastsættelse af kontingent.
  5. Indkomne forslag fra medlemmerne
  6. Valg af formand.
  7. Valg af øvrige bestyrelse.
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant eller valg af statsautoriseret revisor.
  9. Eventuelt

Indkomne forslag til dagsorden, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
§ 7 Bestyrelsen
Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer valgt af generalforsamlingen.
Kursister og lærer, der ikke er medlem af foreningen kan udpege et medlem til bestyrelsen, dette medlem har ikke stemmeret.

Stk. 2. For bestyrelsesmedlemmerne gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men medlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtelser.
§ 8 Foreningen tegnes af formand og kasserer
§ 9 Regnskab
Regnskabsåret følger kalenderåret. Foreningens regnskab revideres af revisor i henhold til kommunens tilskudsmodel og regler for regnskabsaflæggelse og revision. Det reviderede regnskab udsendes sammen med dagsordenen til den ordinære generalforsamling.
Foreningen tegnes i økonomisk henseende af formanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
§ 10 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt flertallet af bestyrelsesmedlemmerne eller l/4 af medlemmerne skriftligt forlanger det. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 2 ugers varsel med opgivelse af dagsorden. Reglerne om ordinær generalforsamling finder tilsvarende anvendelse her.
§ 11 Vedtægtsændringer
Vedtægterne kan ændres med 2/3 flertal på generalforsamlingen, når ændringsforslagene er udsendt sammen med en rettidigt udsendt dagsorden. Vedtægterne skal være i overensstemmelse med vedtægterne for Fora.
§ 12 Nedlæggelse af foreningen
Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af foreningen kan kun ske på en normalt indvarslet generalforsamling, hvor nedlæggelsen er et selvstændigt punkt på dagsordenen, og hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for nedlæggelsen. Beslutningen skal bekræftes af 2/3 af de fremmødte på en yderligere normalt indvarslet generalforsamling, der tidligst afholdes 14 dage efter den første.
Stk. 2. Med henblik på at sikre overholdelse af formalia i forbindelse med foreningens lukning, herunder placering/forbrug af eventuelt overskydende midler mv., skal Fora orienteres senest i forbindelse med indkaldelsen til den første generalforsamling, hvor nedlæggelsen skal til afstemning.

§ 13 Anvendelse af foreningens midler
Ved nedlæggelse af foreningen overgår eventuelle formue/aktiver til almennyttige formål Bestyrelsen beslutter fordelingen af eventuelle aktiver mellem de nævnte formål.
§ 14 Ikrafttrædelse
Disse vedtægter er i overensstemmelse med vedtægterne for Fora og træder efter godkendelse i Fora i kraft den 01.06. 2022. De erstatter hidtil gældende vedtægter.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 10-5-2022
Bestyrelsens underskrifter: