Eftertragtet væveplads ledig til nyt medlem af Horsens Vævekreds.

En af de eftertragtede vævepladser er blevet ledig og kan overtages pr. 1.12 eller efter aftale.

En væveplads i Horsens Vævekreds betyder, at medlemmet, får stillet en plads til rådighed, hvor egen væv eller en af foreningens udlejningsvæve kan opstilles.

Som medlem med væveplads, har man en nøgle til vævelokalet, som kan benyttes 24/7/365 og kan således bruge væven efter eget behov.

Foreningen har faste vævedage tirsdage 10 – 15 og torsdage 19 – 21.30.

Vævet i deflected dobbeltweave. 1-trådet islandsk uld. Lukket med en sjalslukker i Horn

Vi er 19 medlemmer med væveplads og derudover har vi flere interessemedlemmer. Vi er en åben forening for alle køn og har medlemmer i alle aldre.

Vævekredsens væveerfaring går fra medlemmer med over 50 års erfaring til nybegyndere. Vi har flere vævere der har taget Laugets 4 faglige moduler i skaftevæv. Til nye medlemmer, som ikke har væveerfaring tilbydes en mentor og oplæring i opsætning af væven.

Vi har to fællesvæve, hvor vi kan have fælles projekter på, men ellers væver hver især hvad man har lyst til.

Udover de faste vævedage, arrangerer foreningen 2 -4 kurser årligt, om væve emner. Vi tager sammen på udflugter til udstillinger, besøger andre vævekredse, holder åbne aftenarrangementer.

Der sker noget når man væver, er vores motto. Har du fået lyst til at høre mere om vores forening og den ledige plads, kan du tage kontakt til os, Kontakt eller skrive til formand Christina Krohn, christina@vejlskovgaard.dk .